Om Charlotte

Forandring starter i kroppen

Jeg hjælper mennesker med at forstå det, der ligger bag deres reaktioner, adfærd og mønstre, så de får mere ro, retning og mulighed for udvikling.

Find den vej, der passer til dig

Nervesystemet blev mit landkort

Den indsigt, der ændrede min faglige retning, var, at nervesystemet kan bruges som et landkort.

I mere end 25 år har jeg været nysgerrig på mennesket. Hvad er det egentlig, der ligger bag vores adfærd? Og hvad skal der til, for at vi kan trives, lære og udvikle os?

Min faglige rejse begyndte som fysioterapeut og siden i arbejdet med børn, læring og bevægelse. Jeg undrede mig over, hvorfor så mange børn kæmpede med uro, mistrivsel og læring, og hvorfor gode indsatser ikke altid skabte den forandring, man håbede på.

Jeg begyndte at interessere mig for det, der ligger under det synlige. For kroppen, sanserne og nervesystemet. For det system, adfærden udspringer af. Og på et tidspunkt blev det, jeg undersøgte fagligt, også dybt personligt.

Baggrund & passion

Da det også blev min egen vej

Omkring 2010 blev mit eget system slået ud af balance af stress og PTSD. Jeg prøvede forskellige behandlinger og tilgange. Meget af det hjalp, men ofte kun for en stund. Jeg kunne få det bedre, og så fandt kroppen tilbage i de samme mønstre.

Det store skifte kom, da jeg begyndte at forstå mit eget nervesystem.

Pludselig kunne jeg se: Hvor er jeg lige nu? Hvad forsøger mit system at hjælpe mig med? Og hvad skal der til for at jeg kunne finde tilbage til balance? Den forståelse gav mig ikke bare en forklaring. Den gav mig handlemuligheder. Jeg gik fra primært at være i min tilstand til også at kunne betragte og navigere i den.

Siden har jeg uddannet og specialiseret mig inden for nervesystem, stress og traumer. Min egen erfaring blev begyndelsen på et grundlæggende perspektivskifte i mit arbejde:

Hvis vi vil forstå menneskers adfærd, må vi også forstå det system, adfærden udspringer af.

Fysiologien bag adfærden

I dag er det perspektiv en rød tråd i alt, hvad jeg laver.

Jeg arbejder med fysiologien bag adfærden. Det betyder, at jeg ikke kun spørger: Hvad tænker du? Hvad gør du? Eller hvordan skal du ændre dig?

Jeg spørger også: Hvad sker der i dit system lige nu?

Jeg tror på, at vejen til psykologisk tryghed, læring og udvikling ofte begynder et andet sted, end vi tror: nemlig i kroppen og nervesystemet. Det er ikke en erstatning for alt det andet, vi ved og gør. Det er et fundament, der kan gøre det muligt for det andet at lande og virke.

Gennem Charlotte Runge Metoden omsætter jeg kompleks viden til en enkel, kropslig og anvendelig praksis. Først i arbejdet med børn og de fagprofessionelle omkring dem. Siden med forældre, ledere og mennesker, der ønsker en dybere personlig transformation.

For mig er det ikke forskellige verdener. Det er det samme menneskelige system, jeg har været nysgerrig på i mere end 25 år.

Mere end 25 års erfaring

Erfaring, faglighed og praksis

Mere end 25 års erfaring

Med børn, fagprofessionelle, forældre, ledere og menneskelig udvikling.

Uddannet fysioterapeut

Med kroppen, bevægelsen og menneskets fysiologi som fagligt udgangspunkt.

Bachelor i Idræt og Sundhed

Med fokus på børn og motorisk læring.

Specialiseret i nervesystem, stress og traumer

Jeg omsætter kompleks viden til kropslig og anvendelig praksis.

Grundlægger af BevægelsesMENTOR Uddannelsen

Siden 2014 har jeg uddannet fagprofessionelle til at arbejde med krop, sanser, motorik og nervesystem i hverdagen.

Vil du samarbejde?

Lad os tage en snak

Skriv til mig, så finder vi sammen ud af, hvad der giver mening for dig eller jer.

Kontakt Charlotte

Til jer, der er nysgerrige på det, der ligger under overfladen

Jeg skriver til mennesker, der kan mærke, at vi ikke kan tænke os til al forandring. Jeg skriver til forældre, der gerne vil forstå, hvad der ligger bag deres barns adfærd, og som opdager, at deres eget nervesystem også er en del af relationen.

Jeg skriver til fagprofessionelle, der arbejder med børn og oplever, at de traditionelle pædagogiske og kognitive tilgange ikke altid er nok. Til jer, der er nysgerrige på at forstå adfærd nedefra og op.

Jeg skriver til ledere og organisationer, der vil forstå, hvordan nervesystem, fysiologisk tryghed og regulering påvirker mennesker, relationer, beslutninger og måden, vi leder på.

Og jeg skriver til mennesker, særligt ambitiøse kvinder, der har nået langt. Mennesker, der er gode til at tage ansvar, skabe resultater og få ting til at ske, men som er nået til et sted, hvor det, der tidligere drev dem, ikke længere føles helt tilstrækkeligt. Ikke nødvendigvis fordi noget er galt. Men fordi noget andet er begyndt at kalde. En længsel efter mere mening. Mere forbindelse. Mere frihed. En dybere kontakt til kroppen og sig selv. Og en måde at være i livet og arbejdslivet på, hvor man ikke behøver at efterlade dele af sig selv udenfor.

Det handler ikke om at slippe ambitionerne. Det handler om at blive nysgerrig på, hvor de kommer fra, og hvad der skal drive den næste del af livet.

Nervesystemet bag adfærden

Kroppen bag tankerne

Nervesystemet bag vores reaktioner

Mennesket bag rollen.

Det er dér, mit arbejde begynder.

Min vision

Det er en verden, hvor alle mennesker kender vejen til et reguleret nervesystem. Så børn som voksne kan udfolde deres fulde potentiale og møde livet og hinanden med overskud og nærvær.

Det, jeg håber at blive husket for

Jeg håber, at jeg bliver husket som et menneske med stor kærlighed til mennesker og med en dyb tro på, hvor meget der kan folde sig ud i os, når vi får de rette betingelser.

Jeg håber også, at jeg bliver husket for at bygge bro. Mellem den nørdede faglighed om nervesystemet og den dybere personlige transformation. Mellem det, vi kan forstå videnskabeligt, og det, vi må erfare og mærke i os selv.

Jeg tror ikke på, at man bliver færdig med personlig transformation. Jeg går selv vejen. Jeg undersøger, bliver udfordret, lærer og forandrer mig. Jeg forsøger at lade den levede visdom, jeg får med mig undervejs, blive en del af det, jeg giver videre.

For i sidste ende handler mit arbejde måske mindre om at ændre mennesker og mere om at skabe de betingelser, hvor det, der allerede ligger i dem, får mulighed for at komme frem.

Uddannelsesforløb

Find den vej, der passer til dig

Uddannelse

Fagprofessionelle

Arbejder du med børn og ønsker en dybere forståelse af nervesystem, krop, sanser og adfærd samt konkrete redskaber til hverdagen?

Se muligheder

Uddannelse

Forældre

Ønsker du en større forståelse af dit barn og konkrete værktøjer, der kan skabe mere ro, kontakt og nærvær i familien?

Se muligheder

Uddannelse

Ledere

Er du nysgerrig på, hvordan du kan stå stærkere, mere roligt og mere tro mod dig selv i dit lederskab?

Se muligheder

Uddannelse

Personlig transformation

Ønsker du at gå dybere, forstå dine mønstre og skabe forandring i bedre kontakt med dig selv? 

Se muligheder