ARBEJDSOMRÅDE

Når hverdagen bliver for meget

For dig, der gerne vil forstå dit barn bedre og finde en vej til mere ro, kontakt og overskud i familien.

For forældre

"Jeg elsker mine børn, men jeg mangler overskud"

Det er en sætning, jeg hører igen og igen.

Forældrene, der finder vej til mig, er ofte meget bevidste. De interesserer sig for deres børn, har læst om forældreskab og udvikling og vil oprigtigt gerne forstå og møde deres barn godt. Mange har børn, der mærker meget, sanser meget og føler meget. Børn, der lettere bliver overvældet af de mange indtryk, krav, skift og forventninger, der følger med en almindelig hverdag.

Samtidig er forældrene ofte selv trætte og pressede. De ved godt, hvilken forælder de gerne vil være. Den rolige og stabile voksen, der kan holde rummet, når barnet bliver ked af det, vredt eller uroligt. Men det kræver energi. Når hverdagen også stiller krav, kan det være svært at tanke sig selv nok op til at være den forælder, man gerne vil være.

Når de små ting bliver store

Måske kender du det:

Det er den forkerte jakke. Den forkerte madkasse. Tandbørstningen. Tøjet. Maden. Putningen. Små ting kan hurtigt blive meget store.

Nogle børn reagerer udad. De bliver vrede, råber, kaster med ting eller kommer i mange konflikter med forældre, søskende og andre børn.

Andre børn reagerer mere indad. De trækker sig, bliver stille og lukkede eller mister lysten til at deltage. De kan virke lidt slukkede, være svære at komme i kontakt med og have svært ved at fortælle, hvad der egentlig er galt.

Andre igen har svært ved at sidde stille, falde til ro, sove, koncentrere sig eller indgå i fællesskaber.

Det ser forskelligt ud fra familie til familie. Men mange forældre genkender, at barnet let bliver overvældet. Og når barnet bliver presset, påvirker det hele familien. Der kan komme flere kampe, mere skældud, mere dårlig samvittighed og mindre nærhed.

Klar til at komme i gang?

Støt dit barns naturlige udvikling

Kontakt Charlotte for at høre om workshops og forløb for forældre.

Kontakt Charlotte

For forældre

Du har sandsynligvis allerede prøvet meget

De fleste forældre, der kommer til mig, har allerede gjort rigtig meget.

De har læst bøger og lyttet til podcasts. De har prøvet at være anerkendende. De har arbejdet med grænser, følelser, kommunikation og konflikthåndtering.

Nogle børn reagerer udad. De bliver vrede, råber, kaster med ting eller kommer i mange konflikter med forældre, søskende og andre børn.

De ved ofte godt, at det kan hjælpe at bevare roen, rumme barnet og støtte det i at finde tilbage til sig selv. Men det er svært at holde rummet, når ens eget system også er presset. Og måske mangler der samtidig en vigtig brik: forståelsen af det system, der ligger under adfærden.

Hvad sker der i nervesystemet bag adfærden?

Når et barns nervesystem er presset, skal der ofte mindre til, før bægeret flyder over. Så handler konflikten måske ikke i virkeligheden om skoen, jakken, madkassen eller tandbørsten. Det er bare dér, det kommer til udtryk.

Jeg arbejder med kroppen og nervesystemet under adfærden. Med at forstå, hvad der gør, at barnet hurtigt bliver overvældet. Skabe flere øjeblikke af ro, kontakt og overskud i hverdagen.

Fysiologi går forud for psykologi.

Det betyder ikke, at følelser, grænser, relationer og kommunikation ikke er vigtige. Tværtimod. Men når nervesystemet er på overarbejde, bliver det sværere at bruge alt det, vi ved og gerne vil gøre.

Jeg er mindre optaget af kun at spørge:

Hvordan får vi barnet til at ændre adfærd?

Jeg er mere interesseret i at spørge:

Hvad sker der i nervesystemet bag adfærden?

Vi skal se på hele familien, ikke kun barnet

Når et barn mistrives eller reagerer kraftigt, er det let at rette al opmærksomheden mod barnet.

Men barnet lever i en familie og i en hverdag. Der er arbejdsliv. Familiens tempo. Søvn. Søskende. Institution eller skole. Relationerne mellem de voksne. Din egen belastning som mor eller far. Børn regulerer sig ikke alene. Dit tempo, dit overskud og den tilstand, du møder barnet fra, bliver en del af barnets miljø.

Det handler ikke om at placere skyld hos dig som forælder. Det handler om at få en større forståelse af, hvad der sker i både dit barn og dig selv, så du får flere handlemuligheder.

Nogle gange begynder forandringen med at spørge: Hvor er belastningen i vores familie lige nu? Og hvor kan vi skabe lidt mere ro og overskud?

Hvad kan ændre sig?

Det jeg ofte hører fra forældre jeg har arbejdet med, er, at der kommer mere ro på hverdagen. For nogle betyder det, at der skal mere til, før bægeret flyder over. De situationer, hvor det hele før kunne vælte over den forkerte sko eller jakke, opstår ikke på samme måde eller bliver lettere at komme igennem.

For nogle bliver putningen lettere, og der kommer mere ro omkring søvnen. For andre bliver barnet bedre til at mærke og udtrykke sine følelser. Nogle fortæller, at barnet bliver mere nysgerrigt, mere aktivt eller lettere kan indgå i legefællesskaber og social kontakt.

Forældrene fortæller ofte også, at de selv får mere overskud. Når der bliver færre konflikter og mere ro, kan der opstå mere nærhed mellem børn og voksne.

"Hverdagen er simpelthen blevet lettere."

"Vi er egentlig også blevet gladere som familie."

Målet er ikke et barn, der aldrig bliver vredt, ked af det eller overvældet. Målet er en familie med større mulighed for at være i det, livet bringer.

Det skal ikke være endnu en ting, du skal gøre rigtigt

Jeg håber, at du efter at have læst siden kan mærke:

Måske er der ikke noget galt med mit barn. Måske er der noget, jeg endnu ikke har forstået om det system, der ligger bag mit barns adfærd.

Måske også:

Jeg behøver ikke være en perfekt forælder. Men jeg kan lære at forstå både mit barns og mit eget nervesystem bedre.

Det skal ikke være endnu et ideal, du skal leve op til. Det skal være en anden vej ind i det, der er svært.

Hvad tilbyder Charlotte?

Start med det første skridt

Det første skridt er et gratis webinar. Her får du en introduktion til sammenhængen mellem nervesystem, krop og adfærd, og du får et indblik i, hvordan du kan begynde at forstå dit barns reaktioner på en ny måde.

Vil du videre, kan du skrive dig på interesselisten til forældrekurset for forældre til børn fra cirka 3 til 12 år. Du får besked, så snart næste forløb åbner.

Tilmeld dig gratis webinar
interesselisten til forældrekurset